Ansæt en udkantsdansker

Var på tur med familien i går til andetsteds i Udkanten. Nærmere bestemt Sørvad ved Holstebro. Det tager en god time fra vores hjem ved Esbjerg – når vi har børn med, tager det godt halvanden, fordi køresygen ligger klar ved drøblen, så snart vi starter bilen.

Vi skulle op til nogle af vores nære venner. Et par, der i sin tid valgte som os: At flytte til Aarhus og København for at tage en høj uddannelse, flytte til udlandet og samle noget erfaring og så rykke til Vestjylland for at bo, arbejde og stifte familie. Her har de været i en del år efterhånden, og de er blevet en aktiv del af det lokalsamfund, de bor i.

For nogle måneder siden blev Jens så arbejdsløs. Han er cand.merc. i finansiering og er kendt i vide kredse for at være i stand til at stampe penge op af jorden, når der skal finansieres projekter. Han kom fra en stilling med en af de der lange og fine stillingsbetegnelser, og han har været til adskillige samtaler om nye job allerede, så det kan såmænd være, han allerede er i arbejdstøjet igen, når du læser dette 🙂

Men som så afsindig mange andre af os, der bor i Udkantsdanmark, så er han blevet fravalgt til flere job med den begrundelse, at han bor for langt væk.

”Det er som om, de slet ikke kan forestille sig, at jeg rent faktisk gerne vil arbejde i Aarhus og bo lige udenfor Holstebro. Som om man bliver mere tilbøjelig til at rende af pladsen, hvis man bor i Vestjylland. Hvis de er bange for, jeg siger op på grund af afstanden, så kan de sgu da bare give mig et længere opsigelsesvarsel. Men det tager jo ikke længere tid at køre fra Horsens til Aarhus Nord, end det tager herfra,” forklarede han undrende over tilberedningen af en voksen culottesteg.

Jeg kunne jo kun hoppe af den her sære fryd, man føler, når der bliver hældt vand på ens mølle. Samtidig med at jeg bliver så frustreret hver gang, jeg hører sådan et eksempel. Som jeg før har skrevet om, så har både min mand og jeg oplevet utallige gange at blive valgt fra, fordi vi bor, hvor vi gør. Jeg har adskillige bekendte, der oplever det samme og senest her altså Jens, som ellers falder ind under den kategori, vi gang på gang hører politikerne tordne om, vi bare skal have til at flytte til Udkanten: De højtuddannede, der både ønsker at bo, leve og arbejde herude.

Vi der bor her har for længst erkendt, at hvis ikke vi har et iværksætter-gen i os, så er der ikke jobrotation nok herude til at man kan løbe an på altid at kunne arbejde i nærområdet. Vi har slugt den, og nogle af os forsøger til stadighed at huske politikere og smarte marketingfolk om lige at huske at sparke det faktum ind, når der gøres kur til den såkaldt kreative klasse på diverse jobmesser etc.

Nu skal vi altså til at have storbyerne til at se det i øjnene også: At det er helt naturligt, at man kan vælge at bo i Udkantsdanmark og samtidig være ansat i et firma i en storby.

Det tager en time at køre fra Jens’ nedlagte landbrug i Vestjylland til Aarhus. Han får nemlig mere og mere motorvej i baghaven i disse år. Således kan han også nå Trekantområdet på en times tid. Og andre større byer i Udkantsdanmark i øvrigt, men her er man knap så afstandsforskrækket, når det gælder specialisterne.

Men hvorfor er der mere betænkelighed ved at ansætte en medarbejder fra Vestjylland for et firma i Aarhus eller for den sags skyld Odense eller København, end hvis man bor i den pågældende storby? Helt afsindig mange job indebærer jo alligevel dage, hvor man slet ikke er på kontoret, men netop ude og besøge kunder, holde oplæg, eller hvad ved jeg. Derudover så er der, som jeg har skrevet om flere gange, blevet gravet så meget bredbånd ned herude i Udkantsdanmark, at vi nærmest kan mærke undergrunden vibrere, når vi går tur. Vi kan således sagtens stille med brugbare hjemmearbejdspladser indtil flere dage om ugen. Ja man kunne da ligefrem forestille sig nogle kontorfællesskaber på tværs af virksomheder herude for at skabe et fagligt miljø og et fællesskab på tværs af virksomheder på den måde. Og jeg kender oprigtigt ingen herude, der ville vægre sig ved at skulle transportere sig til Aarhus, Odense, Aalborg, København, Berlin, London, Stockholm, whatever nogle gange om måneden for at deltage i aktiviteter der. Det kan sagtens planlægges, og Billund Lufthavn ligger i øvrigt lige midt i det hele.

Hvis der skal skabes en større sammenhængskraft landsdelene imellem, så skal der altså ikke kun kastes bredbånd i ressourcer efter kampagner, der skal udvikle Udkanten. Der skal også arbejdes mærkbart med mentaliteten i storbyerne og måske generelt blandt arbejdsgiverne!

Og Jens er jo bare en ud af mange dygtige folk i Udkanten, der kunne tilføre din virksomhed i storbyen en hel masse kvalificeret arbejdskraft og nogle måske andre værdier og måder at anskue tingene på end alle de andre medarbejdere. Hvorfor ikke prøve noget nyt: Ansæt en udkantsdansker!

Står du og mangler en finansieringsekspert, så tjek Jens’ CV her: 

CV-Jens

Del meget gerne og skriv, hvis du har spørgsmål! Han er sædvanligvis både omgængelig, hjælpsom og kvik i pæren. Mange tak 🙂

 

Noget i samme stil

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *