Ny hverdag – nye baciller
Damn!
Så ramte den nye hverdag som familie med en baby i dagpleje sgu godt nok. Lige midt tindingen med en kæmpestor fed bakteriebefængt hegnspæl!
Der gik lige knap en uge, så meldte første sygedag sig i form af en seriøs omgang Roskildesyge, der ikke alene ramte yngstemanden, men tog hele familien med i faldet.
En uge senere var det snot og generelt overload af indtryk, der holdt ham hjemme et par dage, og fandme om ikke verdens bedste dagplejemor så selv måtte lægge sig syg i morges.
Så klokken 6 bimlede telefonen, og jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i, at mit barn blev sendt ud blandt endnu en omgang helt nye, ukendte baciller og ditto mennesker. Det var naturligvis ikke helt sådan, damen fra dagplejekontoret formulerede det, men det var det, der var realiteterne, hvis jeg sagde ja til omplacering. Så jeg takkede venligst nej, og gik ind og overbragte den selvstændigt erhvervsdrivende barnefader, at han havde vundet en baby hjemme, for jeg syntes ligesom ikke, jeg kunne få mig selv til at trække barnets første sygedag på mit job, eftersom jeg lige har været to dage væk på kursus. (Yes, mor er kommet ud i virkeligheden igen, og mors hjerne er lykkelig over at lave voksen-ting!) Behøver jeg nævne, at det er stærkt begrænset, hvad manden har fået fra hånden? Hold nu kæft, hvor jeg misunder dem, der har levende bedsteforældre at trække på. Værdsæt det, for pokker!
Og lige nu sidder jeg så og gør alt, hvad der overhovedet står i min magt for at fornægte, at jeg egentlig har en lille smule kvalme og rumlen i maven, mens jeg beder til Guderne om, at verdens bedste dagplejemor snart er rask igen.
Nogle gange er hverdagen altså lidt en kælling…
Leave a comment