Når vestjyder spiser cupcakes i Insta-land

mandag, januar 20, 2020

Er lige kommet hjem efter 4 døgn i London. Min barndomsveninde bor derovre og har gjort det i mange år efterhånden. Jeg hader at flyve, men jeg elsker London, og jeg elsker Mette, så derfor prøver jeg virkelig ihærdigt at prioritere en forlænget weekend derover en gang om året, hvor vi kan være sammen uden børn og mænd omkring os. Hendes kæreste Simone (den italienske version af Simon) er der selvfølgelig, men han går ikke i vejen for os, tværtimod gør han, hvad han kan for at hjælpe os med at have en god veninde-tid.

Denne gang havde vi egentlig planer om at være ret kulturelle, men det blev ikke til så meget. Når vi først havde snevret færdig over morgenmaden blev det faktisk mest til slentren rundt og kiggen på mennesker og butikker, sidden på Pret a Manger’er rundt omkring – de laver den bedste latte – og i det hele taget bare at være sammen uden vilde planer og have tid.

Det et så lidt lyv, for en af de planer, vi havde, var at besøge Peggy Porschen, en meget lyserød cafe, der har slået sig stort op på Instagram og har henved en lille halv million følgere pt. Der er to caféer, og vi frekventerede den i Belgravia. Og passede ind som elefanter i en glasbutik allerede fra vi stod udenfor. Det var fyldt med instagrammere, der poserede og gjorde ved ude foran i et omfang, vi blev helt betagede af. Det ene bloggerpose efter det andet blev fundet frem blandt de til lejligheden tydeligvis stylede instagrammere – og så var der lige os to fra Vestjylland som passede ind som ateister til et bønnemøde, da vi prøvede at følge skik. Det var kosteligt underholdende – især for os!

Vanity Fair havde på forhånd skruet forventningerne op hos os ved at kalde Peggy Porschens cupcakes for intet mindre end verdens bedste. Vi ventede os altså meget af kagerne og kaffen, da vi efter godt 15 minutters venten i kø UDENFOR caféen blev hentet af en vigtig tjener. Vi fik et minimalistisk bord lige indenfor døren i træk og nærmest midt i ganglinjen, men heldigvis kan man da flytte sig, når chancen for et bedre bord byder sig. Så det gjorde vi lynhurtigt, hvilket ikke faldt i god jord hos tjeneren. Men efter en omgang solide engelske stikpiller – tjenerens – fandt han ud af, at han ikke rigtig kom til at stå imellem os og det bord, vi havde fået tilkæmpet os, og vi fik bestilt vores kaffe og cupcakes. Og hvor var de bare flotte! Det må man give. En sand visuel fornøjelse, hvilket stedet i det hele tager er, hvis man ser bort fra, at det er meget britisk i finishen, når man kigger efter – det er lidt nusset for nu at sige det ligeud. Men det lyserøde er gennemført helt bogstaveligt til fingerspidserne med lyserøde latexhandsker til personalet. We like! Kaffen var også udmærket, men kagen var både tør og uden mange smagsindtryk. We were underwhelmed basically, men vi blev hurtigt enige om, at det var tjeneren jo sådan set også over os, så på den vis passede det jo glimrende sammen.

Vi snakkede og grinede og luftede vores særegne indbyrdes kulsorte humor, som dengang vi gik i 8.b på Esbjerg Realskole, mens vi sad derinde i den opreklamerede lyserøde instaverden, inden vi gik videre ud i et af de dyreste kvarterer i hele verden, hvor selv lygtepælene ser ud som om, de har Chanel-logoer. Jeg insisterede på, at vi fik taget et ægte blogger-billede, inden vi gik helt, og ser var masser af beredvillige instagrammere til at hjælpe os.

Mens vi gik der i Chelseas gader mellem overklassebørn i skoleuniformer, hjemmegående ladies på vej fra yoga og chauffører, der holdt og ventede i sorte, dyre bilet, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at min førstefødte i disse år måske er ved at grundlægge de samme livslange venskaber, som mit og Mettes. Måske er det ham, der går rundt i Londons gader med Ludvig eller Alexander eller en af de andre søde lømler, han fanger Pokemons og spiller Minecraft med i dag. Det vil jeg virkelig ønske for ham, for hvor er det bare guld værd at have venner, man har kendt nærmest for evigt, og som man kan blive ved med at opleve alverdens ting sammen med. Også opreklamerede, tørre cupcakes.