Så måtte Morten Østergaard gå af som radikal leder. Og aldrig så snart så man, at udskamningen af partifællen Lotte Rod gik i gang for fuld skrue. Hun havde været så uforsigtig at placere sit lår under hans hånd engang for ti år siden, og nu kommer hun lige pludselig og vælter ham som partiformand. […]
Vi holder corona-sommerferie, drengene og jeg. Det er det, det hedder, når man skal være hjemme og ikke skal ud og rejse, har jeg hørt. For mig er det sådan set bare sommerferie. Vi har ikke været ude og rejse i årevis andet end nogle dage hist og her i Danmark. Dels fordi vi ikke […]
Bare rolig. Der er liv i Udkanten endnu. Også i mig. Den korte forklaring på den lange radiotavshed: Der var noget, der var vigtigere. Den lange forklaring: Livet slog lige nogle kolbøtter. Og jeg kunne ikke finde roen, lysten og overskuddet til at skrive om det. Og det er jo og har altid været den […]
Den klassiske bloggerdisciplin, hvor man udleverer lidt ligegyldige random facts om sig selv har nået Udkanten. Har egentlig holdt mig fra den, fordi jeg synes, det er noget alle andre laver. Og nu kaster jeg mig over den af præcis samme grund. Ligesom dengang man undgik at købe et par Buffalos, fordi alle gik i […]
12 år med papir og alliancering på ham her. 12 år med de vildeste op- og nedture, der har bragt os så langt væk fra alt muligt, vi gik og troede, vi skulle med livet, men som til gengæld har bragt os tættere sammen, end bookmakerne regnede med. Hvis I gerne vil have staldtips til […]
Så gik der lige et par måneder med radiotavshed. Ikke engang Ugen der Gik blev det til. De der brækkede fingre tog længere tid om at hele op, end jeg havde troet, og så udviklede december sig også bare virkelig til at blive en lortemåned inficeret af død, sygdom og lidt mere død. Long story […]
Så landede jeg i hverdagen igen. Efter fire skønne dage i selskab med min barndomsveninde Mette i hendes og hendes kæreste Simons very british semidetached house i Borehamwood. Fire dage med kaffeslabberas, venindesnæver, shopping, restaurantbesøg, lidt mere shopping, nætter uden børn i sengen, toiletbesøg i fred, en hel masse minding the gap og adskillige ture […]
På onsdag drager jeg til London. Jeg skal over og besøge min barndomsveninde. Den første jeg legede med i børnehaveklassen. Hende der har kendt mig længst af alle mine veninder, og som er en af de få, jeg stadig kender, jeg deler barndomsminder med, eftersom min familie ikke er her mere. Jeg glæder mig. Og […]
Jeg har det mærkeligt for tiden. Der sker så meget inde i mig, at jeg nærmest føler mig hæmmet. Som om jeg ikke kan følge med mig selv. Det er også derfor, jeg ikke får skrevet særligt meget for tiden. Hvilket egentligt er underligt, for det plejer at hjælpe mig, når jeg har meget i […]
“Hun døde 14.13. Jeg ankom 14.05. Det var en fin slutning. Jeg ringer senere, hvis du kan tale.” Det var min barndomsveninde, der skrev beskeden til mig forleden. Det var få timer efter, hun havde givet sin mor lov til at give slip på livet på et hospice i Østjylland. Min veninde havde kørt som […]
