Jeg længes efter gamle dage

Det hedder ikke blogger. Det hedder da influencer, skrev en af mine bekendte til mig i forbindelse med et opslag på et socialt medie for lidt tid siden. Og lige der fik jeg virkelig lyst til at gå hjem og slette Livet i Udkanten og alle mine sociale medier. Og jeg opdagede, at der faktisk er sket noget skrækkeligt for mig.

Kender i politikerlede? Det har jeg sådan set været ramt af i årevis. Problemet er, at jeg sgu også er blevet ramt af bloggerlede. Og det har jeg det virkelig surt med, for jeg har elsket blog-verdenen i en del år efterhånden og nydt at sværme rundt i den og blive inspireret og selv bidrage indimellem.

Men på det seneste bare halve år er det som om, det er eksploderet helt og aldeles og gået fra at være blogland til at være influencerworld, og jeg er ved at brække mig over alle de sponserede indlæg og pille-navle-på-glansbillede-måden-instagram-opdateringer, der er blevet fremherskende.

Jeg har aldrig selv været i nærheden af at lave sponserede indlæg. Dels er min beskedne læserskare trods alt til at overse. Dels har jeg for meget journalist i mit blod til at kunne køre den linje på troværdig vis. Og det er den med troværdigheden, jeg har det stramt med i forhold til blogland i øjeblikket, kan jeg mærke. For selv nogle af de bloggere, jeg har fulgt i årevis med stor glæde, er begyndt at blive betalt af fx vagtselskaber og mindre firmaer for at give omtale. Min egen arbejdsplads har ansat en hel afdeling, der skal matche annoncører med de såkaldte microinfluencers, fordi der er virkelig mange penge i at få en husmor til at lovprise et produkt. Det er der slet ikke noget nyt i. Det har bare fundet et helt nyt leje og en helt ny verden at indtage, og det har desværre taget uskylden ud af mit elskede blogland og forurenet det med ussel mammon. Det er træls. For nu ved jeg ikke længere, om min yndlingsboligblogger rent faktisk kommer med omtaler, fordi vedkommende har et rent hjerte, eller det er fordi vedkommende har fået penge ind på kontoen. Hvem har efterhånden ikke læst et indlæg, der indledes i retning af ”på det seneste har det været småt med de spontane indlæg, jeg har næsten kun haft overskud til at skrive om ting, jeg har indgået samarbejdsaftale om…” Så er det, jeg virkelig overvejer at trykke på unfollow, og jeg har gjort det en hel del på det seneste!

Så ved jeg godt, der er nogle, der siger, at man kan købe sig til omtale, men ikke nødvendigvis god omtale på deres blogs, men come on. Det gør ingen forskel. Ikke for mig i hvert fald.

Jeg vil lige understrege, at jeg er helt med på, at det er en ganske lovlig ting at lave sponserede indlæg, hvis man vel at mærke følger Forbrugerombudsmandens regler – hvilket der så er utrolig mange, der ikke gør. Jeg kan bare mærke, at jeg er blevet træt af, at mange af mine favoritblogs er blevet inficeret af den slags, så jeg altid kommer til at sidde og være lidt mistænksom, når jeg læser med. For er det nu ægte, eller er det en lille smule købt begejstring, man kan spore?

Det var en meget lang tangent, jeg kom ud af. Og jeg har ikke anden pointe, end at jeg bare er influencerworldfrustreret.

Jeg vil have blogland tilbage som det var i gamle dage. Og det kan nok ikke lade sig gøre. Alligevel har jeg ikke lyst til at melde mig helt ud.

Forstår tilsyneladende pludselig Brexit…

Noget i samme stil

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Comments

  • SVAR

    Kære Kristine,
    Det er længe siden jeg har været forbi din blog. Helt klart min fejl. Jeg håber, at du har det godt — med nu to børn, læser jeg mig til. Stadig med arkitektmand og journalistjob, og i huset med alle projekterne — også det glæder mig!
    Jeg, Pia (aka Bella) har det også godt. Nu med professor-pendler-job i Oslo. Passer mig fint, så jeg kan være introvert i fred, når jeg er i Oslo. Jeg nærmer mig årsdagen, hvor jeg blev ramt af en blodprop i hjernen. Det har ikke været en nyhed på min blog. Jeg er stadig delvis sygemeldt, men der er ingen grund til at klage eller klynke, for jeg er sluppet meget nådigt, og er i god bedring.
    Ha’ en skøn sommer!
    Kh. Pia

    • SVAR

      Hejsa 🌹 Hvor hyggeligt! Jeg har tænkt på dig mange gange i løbet af de seneste år, men tiden går… professor-pendler-jobbet lyder vildt fedt! Knap så fedt med blodproppen… måske vi skulle mailes ved? Knus