Dagen derpå
Var til bryllup i går. Hos Stinne og Michael i nr. 9. En af de der fester, selv Uffe Elbæk ville betegne som crraaazzzy fed med livemusik og lækker stemning fra start til slut.
Vi startede kl 15 med vielse og drak, spiste, snakkede, hyggede og dansede os så gennem de næste mange timer. Nu bor man jo ikke ud til Vadehavet for ingenting, og således indgik der vadehavsøsters i den fuldstændig overdådige forretsfiskebuffet, der foruden at smage helt eminent også havde den fine egenskab, at det er ganske umuligt at spise krabbekløer og østers uden at den pæne facade svipser på et eller andet tidspunkt. Ligesom med hotdogs. Og således kommet man hurtigt i gang med at snakke om andet end bare vejret rundt om bordet. Når man først har grebet hinandens krabbekød i luften og væltet saltvand ud over sidemanden, så er isen ligesom brudt…
Jeg var trukket i skruddet, jeg fik syet til Sixten-Emils barnedåb, og som sædvandlig glippede det med et helhedsbillede af Skt. Gertrud, inden glansen begyndte at gå af. Er bare ikke bloggertjekket på den front. Og så blev det i øvrigt en kaotisk kommen ud af døren, idet den førstefødte ikke var vild med udsigten til, at vi ikke var hjemme til at putte ham.
Vi havde entreret med en reservebedste og var egentlig mest spændt på yngstemandens reaktion, for det var første gang, han skulle puttes til natten af andre and os. Han var kold som jordbæris. Det var den førstefødte imidlertid ikke, og kl 22 kom han hjem fra sin soveaftale. Kl 23.55 sov han stadig ikke, og vi kastede håndklædet i ringen og kørte hjem. Og kort efter, vi kom ind af døren, sov han….
Men vi festede da i 9 timer, og det var skønt med en voksenfest! Det sker alt for sjældent, indså vi.
Og så elsker jeg bare bryllupper!
Har du lyst, kan du læse om vores eget her.
Leave a comment