Håkonskager – min mors opskrift
Allerførst vil jeg lige høre, om der er nogen, der ligger inde med en forklaring på, hvorfor h…… perlesukker er blevet til noget, der ligner maskinopvaskesalt? Hvornår er det lige sket? Da jeg var barn, var det nogle store fine krystallignende stykker, der lignede smadret sandblæst glas. Det gør det ikke mere, og det opfører sig heller ikke, som i de gode gamle dage, hvor det var ligesom om, det yderste af sukkerkornet blev lidt karamelliseret. Memo til mig selv: Ring til Dansukker og få en forklaring!
Men når jeg er færdig med at lyde som en sur gammel mand, så kan jeg prale af at have bagt julesmåkager. Min barndoms yndlings. Min mors Håkonskager.
Jeg har ledt efter opskriften i flere år. Googlet og afprøvet afskillige, men det var ikke de rigtige. Forleden spurgte jeg så naboen, om hun måske havde fået opskriften af min mor engang, og det mente hun helt bestemt. Og efter et par timers roden og regeren og graven i kasser, fandt hun den ganske rigtigt.
Dejen smagte fuldstændig, som jeg husker den. Af helt rigtig småkagedej, og det er vigtigt, når man skal spise enderne af dejrullerne, for det skal man, sådan er reglerne!
Jeg bagte en stor portion – det vil sige den, der er skrevet i hånden ved siden af – og stod så med to æggehvider i overskud. Og som verdens bedste husmor – hoooooost – tænkte jeg, at jeg da lige kunne smække lidt små marengs sammen. At det så i sig selv var et projekt, der tog over halvanden time med alt det piskeri og langsom bagning, der er forbundet med det, taler vi ikke om.
Men min mors håkonskager faldt i smag hos drengene, så nu er det vel næsten at betegne som en familiejulebageopskrift.
Leave a comment