Så er der gang i arvesølvet…

…eller rettere i den nedarvede dåbskjole, jeg skal have vasket og gjort klar til på søndag, hvor Sixten-Emil skal døbes.

Kjolen er begået af min mormor vist nok. Når jeg skriver vist nok, er det, fordi jeg mener at have fået det fortalt, som at hun lavede den til min mors barnedåb i 1946. Men det er sådan, at når ens ophav lægger sig i graven, så tager de sgu alle familiehistorierne med sig, så jeg bliver nødt til at indlægge rum til, at det KAN have været en anden end min mormor, der syede den. Jeg tror det nu ikke, for der ligger en del andre af denne slags håndbroderede stykker stof i de gemmer, jeg har fra hende.

Hver generation, sine tilføjelser. Og da Tristan-Leander skulle i den, syede jeg en suttesnor af nogle af min mormors gamle fine bånd og bændler. Det er så min tilføjelse til denne del af familiens håndarbejds-historie.

Men min mor, min fætter, jeg og min ældste søn Tristan-Leander har siden været i denne dåbskjole, og nu kommer så turen til Sixten-Emil. Om der engang kommer flere børn i den, det er ikke til at sige. Man kan håbe og så i øvrigt passe godt på den.

Jeg rører kun et strygejern, hvis det absolut ikke kan være anderledes, så den del af klargørelsen overlader jeg nok til min søde mand. Så kan han passende lige stryge min kjole også… (Men det kan vente. Vi fejrer lige mandens 48 års fødselsdag i dag 🙂 Tillykke babe!)

Noget i samme stil