Så er der vagtskifte…
Tadaaaa!
Sådan ser det ud, familiens nye juletræstæppe. Broderet med Kauni uldgarn og efter mit eget hoved. Har sat motiverne sammen efter inspiration på nettet og efter gennemtrawling af alle mine arvede broderibøger fra fortidige generationer. Når jeg har besluttet mig for et motiv, har jeg tegnet det over på arkitekthusbondens meterlange millimeterpapir, lagt det op og tilpasset MANGE gange, inden jeg har trådet nålen.
Kun langsiden med pakkebunken og katten er lavet i 100 pct. frihånd.
Jeg har zigzagget kanten på symaskinen og venter nu nogle år med at sy bagbeklædning på. Så har jeg nemlig friheden til at kunne brodere videre på tæppet, efterhånden som jeg finder på, hvad jeg synes, der mangler på det.
Dermed kan det gamle juletræstæppe, som min mors faster broderede på melsække fra Valsemøllen under Anden Verdenskrig, pensioneres. Det er også ved at falde fra hinanden, så det er på høje tid! Det er alligevel en småhøjtidelig affære at holde “vagtskifte”. Men det er vel det, der ligger i begreberne “tradition og fornyelse”…
Leave a comment