Ugen der gik – 36/2018
Med en uges forsinkelse… Af en eller anden grund har uge 36 ligget i kladde-mappen i stedet for at blive udgivet. Så der er dobbelt op på hverdagslivet i Udkanten i denne uge 🙂
Men uge 36 gik blandt andet med sygdom. Denne gang min egen. Måtte ringe efter min søde mand, der kom og hentede både mig og min cykel, og så var det ellers bare hjem i seng med en omgang madforgiftning eller lignende. Føj! Og min store dreng viste sin sædvanlige omsorgsfulde side og tog sin ipad med ind i sengen og sad og holdt mig i hånden. Og moderhjertet blev både varmt, rørt og stolt.
Sygedagene brugte jeg blandt andet på at nørkle med noget garn. For første gang i lang tid, for min hjerne er virkelig ikke god til at blive afbrudt i projekter, hvor man skal tælle og være nøjagtig, og det skal man jo i reglen ved håndarbejde. Og med en lille øgle på halvandet år, er der lige et par år, der skal overstås, inden man kan gøre sig forhåbninger om fordybelse i noget igen. Men hæklede vimpler i bomuldsrester er til at håndtere.
Så blev det min fødselsdag. 7. september. En dag jeg har haft det stramt med, siden min far døde som den sidste i min familie i 2010. Jeg ved ikke helt hvorfor. Men det er ved at give sig lidt igen, og jeg har aftalt med mig selv, at alle fødselsdage, mærkedage og succeser skal fejres, så mine børn får det ind under huden som helt naturlig ting, at man skal fejre alt, hvad man kan, i stedet for nærmest at nedtone det. Så jeg blev vækket med gaver og fødselsdagssang, og jeg kunne se, at det betød meget for min førstefødte, og så betød det jo pludselig også ekstra meget for mig. Jon havde haft netop Tristan-Leander med ude og købe gave, og drengen havde selv valgt et lille porcelænsfad til mig. Det var så fint og passede lige til mor, som han havde sagt ude i forretningen. Jon havde været ved guldsmedebordet og begået en ordentlig moppedreng af en ørering med en stor tahitiperle i. Yes, kun 1 ørering. Jeg elsker nemlig at have forskellige ting i ørene. Jeg har næsten aldrig to ens øreringe i. Så det var helt perfekt og meget rørende. Tror faktisk godt, jeg kan lære at glæde mig til min fødselsdag igen…
Leave a comment