Var alting bedre i gamle dage?

Jeg er aldeles fan af al den der nymodens teknologi. Smartphones, iPads, computere, hvad som helst der øger frihedsgraderne og fører fagre nye muligheder med sig.

Kan det blive for meget? Grangiveligt.
Går noget tabt ved, at alt det nye holder sit indtog? Sikkert.
Er jeg bekymret? Næ. Man kan jo sådan set bare lade være med at gå med på spøgen, der er jo frit valg.

Det har altid været mødt med mistro og tilbageholdenhed, lige siden Adam bed i æblet, for se hvad det dog førte med sig af fortrædeligheder. Men verden har udviklet sig alligevel, og vi har overlevet som art.

Da jeg var barn, var der stille ved morgenbordet. Mine forældre sad og forskansede sig bag hver deres avissektion. For det gjorde man dengang. Det var nemlig ikke et hak anderledes end i dag, hvor det blot et et eller andet elektronik, man sidder og fortaber sig i.

Vi har bare en tilbøjelighed til at synes, at alting var bedre i gamle dage. Måske er det rigtigt. Men det  kunne også tænkes at være en eller anden romantisk vrangforestilling, som alle generationer til dato har lidt af på et eller tidspunkt.

Noget i samme stil