Den enes virkelighed – den andens drøm
Startede morgenen med en tur, der helt bogstaveligt foregik på kanten. Vandkanten. Jeg ville lige ned og få pulsen op med en tur på stranden, og det faldt sammen med, at tidevandet var på sit højeste.
Det der med at bo fire minutters gang fra stranden – hvis vi er sløve i optrækket – det er en af de ting, allerflest mennesker kommenterer nærmest misundeligt på, når vi kommer til at snakke om det. Fx forleden, da jeg var til konference i Århus.
“Aijjj, jeg ville gå derned hver eneste dag, hvis det var mig,” sagde en, der sad ved samme bord under frokosten, og vi sad og chitchattede om, hvor vi hver især kom fra.
Jeg var klart den, der kom længst ude fra, og jeg sad nærmest og følte mig helt som Ghita Nørby i en Morten Korch-film, da mine sidekammerater begyndte at fantasere henført om at bo så tæt på naturen.
Det er sandelig da fedt at bo så tæt på en strand, selvom der jo sker det for os, som der garanteret også sker for dem, der bor fx lige ved siden af Det Kongelige Teater, en perlerække af lækre små cafeer eller et andet sted med den slags faciliteter, man godt kan sukke efter, når man bor herude: Der går hverdag i den, og man kommer sgu ikke på stranden, i teatret eller på cafe, som man ellers går og drømmer om, man ville elske at benytte sig af hver dag, hvis bare man havde muligheden.
Men i dag kom jeg af sted! Nu overvejer jeg, hvordan jeg får stivet min rygrad lidt mere af, så jeg kommer af sted i morgen også.
God weekend 🙂
Leave a comment