Derfor skal vi tale med hinanden om penge
Jeg pærrede lidt til et af de store tabuer forleden: Penge.
Dem taler vi ikke om, og jeg forstår det faktisk ikke. For som jeg skrev, så er der både tv-programmer og efterdønninger af finanskrisen, der vidner om, at mange mennesker har svært ved det der med penge. Langt fra alle på grund af uansvarlighed, for jeg tror faktisk, de fleste gerne vil være ansvarlige i pengesager. Men det er svært at blive klogere på sin egen situation, når man ikke kan spejle sig i andres og inspireres. Og det er jo svært, når det er et emne, der ikke er comme il faut at tale om.
Forleden faldt jeg i snak med en ældre dame. Vi kom til at tale om banker og hvor svært det efterhånden er at komme i kontakt med et levende menneske af kød og blod i den sektor. Alting foregår via callcentre og netbank, og hun syntes faktisk, det var svært at tale om bankforretninger på den måde.
Det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg tilhører så en generation, hvor alting stort set altid er foregået digitalt eller uden face-to-face kontakt, så jeg er nok knap så generet af det. Men jeg kan godt forstå, hun synes, det er svært. Det var i øvrigt altid hendes mand, der tog stilling til det meste omkring økonomien, men han døde for nogle år siden.
”Må jeg være bekendt at spørge dig, om du har lån i dit hus,” dristede den ældre dame sig til at spørge mig om, da vi havde talt lidt.
Og jeg blev så glad over, at hun gjorde det, for det er jo netop det, jeg synes, vi gør for lidt: Spørger til hvordan vi hver især håndterer økonomi. Så jeg svarede, at det måtte hun hjertens gerne, og at vore hus pt er belånt til op over skorstenen på grund af et af Realkredit Danmarks rockerlån, som ikke har kunnet konverteres uden betragtelig overkurs de seneste ni år, og som vi om et år kan få lagt om til noget med afdrag, vi forhåbentlig har råd til til den tid.
Jeg fortalte, at jeg synes, det er skidesvært at finde ud af, hvad der er det klogeste at gøre, og om hvordan jeg, da vi overtog huset, var så følelsesmæssigt udmattet af at begrave hele min familie i løbet af fire år, at jeg bare skrev under på det, realkreditdamen rådede mig til, og hvordan det har sveget til os lige siden. Så naturligvis er vi meget skeptiske, næsten uanset hvad realkreditinstituttet siger i dag, og vi søger ekstern rådgivning, som har vores og ikke bankens interesse for øje, når vi går på research.
Den ældre dame fortalte mig, at hun stod over for at skulle tage stilling til, hvad hun skulle vælge af låneomlægning, efter hendes – og hendes afdøde mands – såkaldte nedsparingslån lige om lidt skal afdrages. Hun fortalte om sit rådighedsbeløb, om hvordan hun og hendes mand havde forskellig tilgang til økonomi, om forvirring, bekymring, undren, over hvordan andre får råd til dette og hint, og i det hele taget rigtig mange af de samme tanker, som jeg selv har.
Det endte med, at vi sad og talte økonomi i en god times tid. Både på de store linjer omkring huslån og økonomiske livstidsvalg samt om de små steder i hverdagen, vi forsøger at udnytte pengene bedst. Og hvor var det befriende – for os begge. Den ældre dame takkede for min åbenhed, da vi skiltes, og jeg gjorde det samme. Her flere dage efter føler jeg mig stadig enormt beriget over, at hun ville dele sine tanker med mig, og at hun tog mod til sig og spurgte, så vi kunne få talt om penge og inspireret hinanden på det felt også. Det fik mig blandt andet til at vende skråen i forhold til, at jeg altid har troet, at de ældre generationer har meget mere styr på pengesager, end jeg og min generation har. Ikkenikkenej. Den ældre dame, jeg talte med, havde da mindst ligeså mange ting, hun undrede sig over og havde svært ved at vurdere på i forhold til økonomi, som jeg har. Mange af tankerne var endda de samme. Hun havde bare aldrig talt om det med nogen før. For det gjorde man ikke. Og det gør man ikke. Altså bortset fra nogle få af os, der prøver at sparke til det tabu.
Enden på vores snak blev en aftale om, at jeg skulle hjælpe hende i kontakt med en ekstern rådgiver til at se på nedsparingslånet og resten af økonomien. Det havde hun ikke fået, hvis vi havde ladet emnet ligge, og jeg havde stadig lidt af den vildfarelse, at ældre mennesker er meget klogere på pengesager, end os andre. Og endelig blev jeg bekræftet i, at det rent faktisk er en god ide at sparke til et tabu. Lad os tale noget mere om penge og økonomi!
Leave a comment