Min tyggegummipink drøm blev opfyldt på Black Friday
Jeg stod i kø i postudleveringen i dag. Det sker ikke til daglig på disse kanter, men i dag stod vi syv(!) mennesker i kø med hver vores SMS med pakkenummer fremme på mobiltelefonen. Det vilde er, at det gjorde vi sgu også i går. Black Friday-kuppene lander nemlig i de små hjem i disse dage, og kombinerer man udkantsdanskernes hang til nethandel med udsalgspriser, så er det vel at sammenligne med at slippe en labrador løs i en slagterforretning.
Black Friday. Sort fredag. Dagen der trods så kort tid i Danmark, at det ikke retteligt kan kaldes for en tradition endnu, allerede har fået medierne til at flyde over med tilkendegivelser af, hvor horribel en størrelse, det er. En sand overforbrugsfest, der tager livet af alle de små erhvervsdrivende, novemberhandlen og julehandlen, inden den nærmest er begyndt. I hvert fald hvis man skal tro adskillige af de indlæg, der har været delt på de sociale medier for at tale tilbuds-dagen ned og gøre den pinlig at tage del i.
Hvorfor? Jeg kan simpelthen ikke finde noget godt argument for, hvorfor det er en dårlig ting, at man som forbruger har mulighed for at opfylde sine ønsker, behov og drømme til en god pris. Og således har jeg de seneste dage stået i kø ved postudleveringen.
I dag var det ikke for at hente julegaver til en god pris. Det var for at hente en hidtil uopfyldt barndomsdrøm: Et par tyggegummipink kondisko! Jeg faldt pladask for sådan et par inde i skoforretningen i City Centret, hvor jeg som lille pige var inde sammen med min mor. Men nixenbix. Jeg kunne få et par mere noble i grå.
Men i dag, 20 år senere (okay, okay 30 år senere), kunne jeg mærke, hvordan mit 8-årige selv blev fyldt af lykke og fryd, så snart jeg åbnede æsken. Og da jeg tog dem på fødderne, snørede dem og gik hen og viste dem til min mand, fik jeg den der barnlige wow-hvor-er-jeg-verdens-heldigste-barn-følelse helt ned i maven. Den varede i under ti sekunder. Men den varmede og bragte glæde i mit hjerte. Og i min mands. Han blev nærmest helt rørt over at se, hvor glad jeg blev for et netudsalgskup til 349 kroner. Takket være Black Friday, for jeg havde ikke købt dem til fuld pris.
Jeg køber nemlig så godt som aldrig noget til fuld pris. Det har vi nemlig haft en hel del år, hvor vi ikke har haft råd til, og det har gjort, at selvom jeg måske har råd til at betale fuld pris, så kunne jeg ikke drømme om det med ret mange ting.
Til gengæld så køber jeg heller ikke mere, end vi skal bruge. Det er helt sikkert mere, end vi har brug for, set med objektive øjne. For sådan er det, hvis man køber mere end lige til dagen og vejen. Til gengæld er det de ting, der ligger ud over dagen og vejen, der ofte gør livet sjovt. Som for eksempel tyggegummipink kondisko i en alder af 38.
Leave a comment