Nu med neon i baggården
Det var egentlig på vej på lossen, vores gamle plastichavebord. Det var det sådan set også sidste år. Og måske endda forrige. Men der er som regel altid et eller andet andet, der kommer ind foran, når det kommer til at prioritere udenoms-arealerne her i huset.
I den forgangne weekend fik jeg så et flip. Mestendels fordi jeg var ved at blive vanvittig over alt det sand og snavs, der blev slæbt med indenfor. Det bør altså være muligt lige at luske ud på terrassen og ind igen, uden man skal ryste sokkerne. Så jeg fattede kosten og gav mig til at feje og rydde op. Og så udviklede tingene sig.
For hvis bordet alligevel skulle på lossen og fire stole med, så kunne man jo ligeså godt lige give den gas som graffitimaler og få brugt de rester af neonfarvet spraymaling, der har stået i garagen, siden de der neonfarver boligtilbehør var et hit for et par år siden. (Det var langt billigere at købe spraymaling i byggemarkedet og lysestager i genbrug, end at købe noget designerhejs hos isenkræmmeren.) Min søde mand virkede som om, han nærmest havde gået og ventet på et eller andet vanvittigt indfald fra min side gennem længere tid. Så han tog det med ophøjet ro tenderende til lettelse over, at NU kom det endelig! Han så endda ud til at føle sig smårebelsk og nyde det, da han selv fik en spraydåse i hånden, den pæne mand. Ældstesønnen på fem lagde lidt gulddetaljer på værket og klatrede så op i egetræet igen, og så tømte mor resten af spray-arsenalet i baghaven.
Så nu har vi simpelthen neonfarver med gulddetaljer i baggården, som vi i flere år har talt om, kunne være ret fed at sidde i, de dage hvor det er rigtig varmt. Her er nemlig ingen eftermiddagssol, og det passer mig og min meget blege hud så fint. Og det passer min indre fedterøv endnu mere fint, at de rustne stole og det afdankede plasticbord lige kan tage en sæson mere. Stilen ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal beskrive. Farverig og anderledes er en mulighed…
Leave a comment