På dybt vand
Eller det er lyv, for Vadehavet er ikke dybere end til navlen de første maaaaaange meter ud. Men hvad angår tjekkethed, var jeg godt nok væsentlig længere ud, end jeg kunne bunde tidligere i dag.
Når man bor så tæt på havet, som vi gør, så er man egentlig et skarn, hvis man ikke udnytter det. Ikke desto mindre er vi nok, som folk er flest: Vi benytter os slet ikke nok af de muligheder, der ligger lige foran snøkkeren på os, når hverdagen bare tromler derudad med madpakker og vasketøj.
Men i dag blev det sgu til noget. Min ven Lars kom med sit impulskøb af en havkajak og hev mig med til stranden. Jeg har aldrig prøvet at sejle i kajak, men jeg har altid godt kunnet tænke mig det. Lars har heller aldrig gjort det, så han var fuldstændig overbevist om, at det kunne vi sagtens finde ud af. Han er nemlig en sand Pippi, der fx også venter til en lille måneds tid for et maratonløb med at overveje at kigge på et løbetræningsprogram. Det er jo bare lidt længere, end han plejer…
Så afsted med os.
Vi måtte hurtigt henlægge projektet til den nærmeste å, idet vestenvinden og strømmen i forbindelse med højvande simpelthen satte en kæp i hjulet på ambitionen om at sejle frem og tilbage langs kysten. Vi blev gennemblødte i løbet af et halvt minut, og det var helt fint, at kitesurferne lige var skredet, så der ingen vidner var, da vi kæmpede bravt i bølgerne.
Men da vi først sejlede opad åen og sejlede nedad igen, gik det ret fint. Vi blev helt habile til både vendinger og fremdrift og padlede rundt i en god times tid.
Næste gang hedder det således en længere tur fra Varde lidt nord for Hjerting, siger Lars. Og selvfølgelig gør det da det! Det har vi jo ikke prøvet før, så det kan jo kun gå fantastisk!
Jeg skal bare lige have købt et par surfersko. For det der sand…. det er et af de største problemer ved stranden. Vestenvind kan jeg leve med, men sand mellem tæerne, så stopper festen!
Leave a comment