She’s alive!

Så skete det igen! Jeg gik lige i stå med et projekt. Denne gang min blog. Der er sådan set ingen undskyldninger, men en fandens masse forklaringer, og i øvrigt er det jo sådan set også ligegyldigt, eftersom jeg jo ikke har gjort den store reklame for projektet endnu… Det har jeg så tænkt en del over. Hvorfor det er sådan… Måske er det på grund af miljøskaden, der ligger i min journalistuddannelse. Hav et klart budskab, eller hold kæft! Sådan kort sagt. Og det har jeg jo sådan set ikke, et klart budskab. Blot et spinkelt håb om, at nogen vil fornøje sig med at følge beskedent med i min virkelighed, ligesom jeg finder behag i at at gøre det hos andre bloggere.
En anden ret væsentlig grund er, at det faktisk er betragteligt mere grænseoverskridende for mig at skrive om mig selv, end jeg havde troet. Jeg er vant til at beskrive andres liv, dælme ikke mit eget! Og hvem gider overhovedet vide noget om mig? Og hvad skal jeg skrive? Bliver jeg til grin? Synes de allesammen, jeg er dum? Selvhøjtidlig? Og hvor meget skal jeg skrive om mig selv? Hvor går grænsen? Tør jeg skrive, at jeg er i behandling for en depression og for angstanfald? At jeg nogle gange lader mit barn være brokke sig, indtil han falder i søvn, selvom der godt kan gå lang tid? At jeg har tabt 15 kilo, men at jeg faktisk er skidebange for at smide 15 mere af frygt for rent faktisk at blive lækker? At jeg trøstekøber? At jeg fortryder mange ting i mit liv? At jeg er pissebange for at blive afsløret i, at jeg i virkeligheden ikke kan noget? At jeg er hævngerrig? At hvis jeg havde muligheden for at gå tilbage og vælge om, aldrig ville vælge at flytte til Vestjylland eller en anden udørk?
Nu gjorde jeg det så!

Tilbage er der så at sætte sig ned og vente på, at der kommer nogen og smider æg på mine vinduer. Eller at opdage, at der rent faktisk ikke sker en skid ved det, fordi slet ikke er så farligt, som jeg troede, at skrive om mig selv…

Noget i samme stil

Skriv et svar til fru nikolajsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Comment

  • SVAR

    Fed, glæder mig til at følge med. Knus fra fru Nikolajsen