Udkanten er sgu ved at blive posh

Hvad sagde jeg?

I årevis har jeg gået og sagt, at Udkanten nok skulle gå hen og blive det nye sort. For ti år siden, da vi mere eller mindre blev stavnsbundet herude, var det bestemt ikke af lyst og overskud, og indrømmet: Det har sine begrænsninger at bo langt fra de større, kreative byer. Men jeg sagde det dengang, og jeg siger det lige igen: Det skal nok blive helt moderne at drage herud – både til hverdag og fest.

Det er et stykke tid siden, flere bureauer – inklusiv mit eget mediekonglomerat Jysk Fynske Mediers reklamebureau – begyndte at søge nye græsgange i kampen om kronerne og begyndte jagten på de såkaldte influencers, der så skulle betales for at markedsføre diverse produkter og destinationer.

Det er også ved at være et ret godt stykke tid siden, Klitmøller blev posh med Simon Kvamm i spidsen. Gennem de senere år har Blåvand/Henne/Vejers-området været ret gode konkurrenter til Skagen i Hellerupugen midt i sommerferien. Og magasiner og tillæg præsenterer gang på gang historier om Københavnerne, der fik børn og fandt nye værdier og rykkede til Langeland eller Sønderjylland. Viklen er sgu lidt rigeligt Morten Korch-fortærsket efterhånden, men så er det jo godt, man kan gå herind på siderne og få lidt virkeligheds-serum hældt i bægeret også.

Men men: Derfor er det sgu alligevel lidt skægt at opleve, at nu kommer de også herude, hvor jeg bor: Bloggerne. De professionelle altså. Dem der et godt stykke hen ad vejen lever af at skrive om sponserede produkter, ture etc. Og mange af dem gør det rigtig godt. Man skal bare lige – og her kommer min kildekritiske journalistidentitet gang på gang op i mig – huske på, at når der er penge eller modydelser involveret, så er der tale om marketing mere end noget andet! Her er der heldigvis ret skrappe regler for mærkning af sponseret indhold, der skal overholdes, og igen er der virkelig mange dygtige bloggere, der overholder reglerne. Desværre er der så også nogen, der er knap så tydelige omkring sponsorater, men hvis man bare husker sin kildekritiske sans som læser, så man ikke tror blankt på alle lovprisende ord, så er man langt.

Forleden var det så en af de bloggerdamer, jeg har fulgt med ovre hos i hundrede år, Emily Salomon, der havde været på tur i min baghave. Spist is ved min iskiosk gennem 30 år, soppet på min strand og dineret på mit badehotel.

Så hvad sagde jeg? Det kan godt være, der er lang vej rent udviklingsmæssigt, for at vi er der, hvor både Udkanten og Storbyen spiller hinanden gode. Og det er indiskutabelt, at der er især jobudviklingsmæssige udfordringer forbundet med at bosætte sig i Udkanten. Jobrotation er ganske enkelt meget sværere herude. Og at være iværksætter særligt inden for højt specialiserede områder, hvor kunderne for en stor dels vedkommende vil være i og omkring mange af storbyerne, er heller ikke nemt. For det er helt lavpraktisk næsten umuligt at overbevise en Københavner om, at han skal handle med et firma i Jylland. Hvilket virkelig ikke giver nogen fornuftig mening i vore dage, og det er helt vildt dumt og ærgerligt. Men det er sådan, det er, og det kræver en kamp, der kun lige er ved at begynde.

Men Udkanten, den er ved at være det nye sort! Hvis I vil have min autograf, så er jeg ikke krukket…

Noget i samme stil