Ugen der gik – 21/2018
Så smuttede der endnu en uge af livet. En uge, hvor jeg faktisk flere gange huskede mig selv på at standse lidt i forskellige øjeblikke og bare lige trække vejret. Det falder mig ret udfordrende ikke altid at fokusere på i morgen i stedet for i dag. Så go mig, altså!
I ugen der gik har jeg blandt andet:
Brugt tid på den nye persondataforordning på indtil flere fronter. Som journalist har jeg fx skullet tage stilling til, hvordan jeg opbevarer hvilke oplysninger om gamle kilder. Som formand i et ejerlav har jeg skullet skrive en officiel epistel, der i det helt vildt usandsynlige tilfælde, at Datatilsynet kommer på besøg i en vestjysk ejerforening, hvis fornemste opgave er at slå græs i et par rabatter, beviser, at vi overholder formalia. Hvilket også har været tilfældet for husbondens arkitektvirksomhed – en epistel der holder myndighederne glade.
Brugt tid på bare at ligge halvanden times tid i sengen sammen med min førstefødte og se helt vildt elendige tegnefilm. Udelukkende for hans skyld, fordi jeg sådan håber, det betyder noget på den lange bane. Og at han en dag vil tænke om mig, at på trods af at mor ikke var sådan en, der var god til at lade som om, hun syntes, det var fedt at lave børne-ting, så gav hun tryghed, grounding og tid til bare at ligge og trække vejret sammen.
Fået firkløvere en masse af min mand og mine drenge. Håber sådan, de bringer held, og at vi som familie får lidt bede fat rent økonomisk og stabilitetsmæssigt. Vi trænger sgu til ikke hele tiden at skulle gå og være lidt semibekymrede for, om et eller andet går i stykker eller lignende. Har sat firkløverne i vand. Og krydser fingre.
Været ved at tude af stolthed og lykke over, at se mine drenge interagere. (Ud over hele stuen!!) Den lille rod til Sixten-Emil er dælme godt nok en mundfuld for sin storebror for tiden, for han larmer og råber og roder og piller og fylder bare helt vildt. Og Tristan-Leander trækker sig jævnligt tilbage med sin ipad eller til sit værelse “for at få noget ro i hovedet, mor”, og mor forstår ham til fulde! Men heldigvis gider han godt sin lillebror, og lillebror er pavestolt, når han bliver inviteret indenfor i storebrors sfære.
Været til 40 års fødselsdag ved Sanne, en af gymnasietøserne. Og i den anledning været i fotoarkiverne. Hold nu kæft, det var sjovt! Hvor er det bare længe siden. Og så alligevel føles meget af det, som om det var lige her forleden, vi var på Børsmose Strand sammen med min far den sommeraften i sådan cirka 1997.
Set kongerøgelse igen. Fredes 50 års dag. Og tudet til alle talerne og balkonscenerne af ren og skære rørelse og storslåethed. Det der monarki, det holder altså max!
Leave a comment