Ugen der gik – 22/2018
Det blev søndag igen. Er lige landet herhjemme efter guldbryllupsfestivitas med overnatning, vaskemaskinen er sat igang, og drengene er gået i sump på sofaen.
I den forløbne uge har jeg blandt andet:
Haft besøg af min veninde Mette og hendes kæresten Simon, der lige var hjemme fra London. Eller det var nu nok mest Tristan-Leander og Sixten-Emil, der havde besøg af dem… Megaskønt med veninder, der elsker ens børn helt oprigtigt og indlevende!
Spist koldskål en masse! Og en af dagene min mands hjemmelavede med en anstrøg af citron og med friske jordbær og hindbær i.
Konstateret at sammenplantning a la midtfirserne har indtaget gravstedet igen i år. Altså jeg synes, det ser helt fint ud, men min salig far roterer, så det buldrer seks fod under. Han hadede både pelagonier – især de signalrøde – og de der coboltblå småblomstrede planter, der hang ud over kanten på 80 procent af krukkerne på fortrapperne i 1980’erne. (Hvis nogen kan huske, hvad de hedder, hører jeg det meget gerne. Er ved at blive tovlig over ikke at kunne komme på det, og Google er ikke min ven, hvad angår min søgning på blå plante krukker eller potteplante blå!)
Fået smag for mærkelig gin med masser af frisk ananas i.
Overlevet et døgn i campinghytte uden at blive vanvittig eller slå nogen ned. Også selvom det indebar to(!!!!) ture i vandland med en frygtløs seksårig, der ikke kan svømme helt endnu, og at alle mine fordomme om campinglivet blev bekræftet på vejen fra receptionen ned til selve hytten. Men er man sammen med de rette mennesker, er alt andet heldigvis ret ligegyldigt, og det var jeg! Var til guldbryllup hos min gudmor og gudfar, og overnattede i den forbindelse på pladsen sammen med dem og deres børn – vores nære venner, så det var skidehyggeligt! Men hold kæft en pakken ud og kommen til ved den ferieform. Det er virkelig et stort arbejde!
Mødt naturen helt ude hvor selv kragerne er vendt om. Spiste efter-guldbryllups-frokost i et sommerhus på Skallingen og mødte den her lille fætter.
Rundet af med at finde endnu en grund til aldrig at foretage mig noget uden diamantringe! Min ene ring, som min mand selv har lavet til mig, reddede sandsynligvis min højre hånd fra en ondsindet fraktur, da bagklappen på bilen smækkede ned over den. F**c det gjorde naller! Jeg turde ikke se på den, fløj bare ind og stak hånden under den kolde hane og begyndte at hyle og hyperventilere, mens min søde mand kom til. Det lykkedes at få ringene af, inden hånden begyndte at hæve, og pt sidder jeg i en blanding af adrealinrus og G&T-rus og prøver at ramme de rigtige taster. Det er vist godt, jeg har fri i morgen!
Leave a comment