Ugen der gik – 40/2018
Man siger, tiden går hurtigt, når den går godt. Om der nogensinde er nogen, der har faktatjekket den påstand, ved jeg ikke. Men faktum er i hvert fald, at hverdagen løber hurtigere, end en hest kan rende herhjemme.
I ugen der gik har jeg blandt andet:
Fået indtil flere dejlige pinde af min 7-årige. Jeg troede egentlig, vi var ovre den fase, men det var vist bare en sommerpause. Og i skrivende stund sidder han på trappestenen og snitter i en af dem. Så giver det selvfølgelig også mening af slæbe til forråd.
Så har jeg også fået indtil flere henvendelser fra Kina. Jeg lagde et billede af min mors gamle træ-legoklodser, som, Sixten-Emil er nået til at synes, er sjove, på Instagram, og aldrig så snart væltede det ind med henvendelser, om de var til salg. Det er de ikke. De er til leg. Og har nu været det gennem tre generationer. I mange år syntes jeg, det var en frygtelig masse gammelt lort, mine forældre havde liggende på loftet. Det var det langt hen ad vejen også. Men det er var også en del fede ting imellem. Disse her for eksempel.
Så var det også ugen, hvor vi tog fat på montage af et nyt loft i vores kombinerede havestue/kontor. Holy f***, hvor er det bare godt, man glemmer, hvor meget sådan et arbejde fylder, støver og æder af tid. Pt. er vi nået til at spartle det for tredje gang, så der er håb forude, og Rom blev som bekendt heller ikke bygget på en dag.
Og så har roserne i haven taget en omgang mere. Nøj, hvor er det bare en fornøjelse at kunne tage et par stykker ind og sætte i mine gamle arvede små vaser i løbet af sæsonen. Bliver virkelig glad i sjælen af det.
Leave a comment