Året der gik
Det er vældig moderne sådan at erklære radiotavshed på de sociale medier for tiden. Give sig selv mundkurv på, kigge indad og fokusere på det nære. Det er da sådan set også det, der har været årsagen til tavshed på bloggen det seneste års tid. Ikke planlagt. Det blev bare sådan…
I første omgang gik der arbejde i den. I den grad. Som jeg skrev for ca. et år siden, startede min arkitektmand op som selvstændig, og jeg skal hilse og sige, at man hverken bliver rig eller får god tid af sådan et projekt! Til gengæld bliver man helt afsindig travl, og når man ovenikøbet er i en branche, hvor kunder og penge ikke bare fosser ind fra starten, ja så skal der arbejdes ekstra ved siden af. Så det gjorde jeg med både det ene og det andet, så vi kunne opretholde noget, der bare mindede om halvanden indtægt, så regningerne kunne betales.
I sommeren 2016 fandt jeg så ud af, at jeg var gravid, hvilket på ingen måde var planlagt. Men det var ældstesønnen på snart seks år sådan set heller ikke. Det der med planlagte børn har vi aldrig gjort i herhjemme. Graviditet er en tilstand, der sådan set altid er ubelejlig, synes jeg. Og når man så tillige aldrig er nået til at have to bare tilnærmelsesvist stabile arbejdsliv på samme tid og i øvrigt er to mennesker, der altid har gang i mange ting og faktisk er glimrende til at fylde tiden og livet ud, ja så skal børn altså tage røven på os, hvis de skal have en chance for at komme til verden. Det er der så to styks, der har gjort, for som den skarpe læser har regnet ud, så kom barn nummer to altså til verden for kort tid siden. Nærmere bestemt 21. marts, hvor vi blev forældre til endnu en dreng.
Så nyt firma, masser af arbejdstimer, en graviditet der ikke var superbehagelig hverken fysisk eller mentalt og i øvrigt endte i en sygemelding, de generelle ombygningsprojekter plus de husprojekter der næsten altid affødes af, at der er babyer i vente, en økonomi der… lad os snakke om noget andet… og så videre og så videre, gjorde, at jeg ikke har haft ro til at skrive blog i lang tid.
Men nu er jeg klar igen, kan jeg mærke. Og for ikke at starte med at hælde frisk kaffe i en brugt kop, så har bloggen fået en ordentlig overhaling rent udseendemæssigt. Alle de gamle indlæg er her naturligvis stadig, og stil, form og emner ændrer sig såmænd ikke.
Så hej igen og tak fordi, I gider læse med. Håber det bliver fornøjeligt for begge parter. Smid gerne en kommentar.
Leave a comment