Ugen der gik – 27/2018

Den forgangne uge er fløjet af sted. Jeg havde kort arbejdsuge, for jeg afspadserede nemlig fredag. Min førstefødte havde 7 års fødselsdag, og det bærer Ugen der gik sådan set også præg af. For selvom vi hver eneste år siger til os selv og hinanden, at det er længe fint med en købekage og en slikpose, så ender det jo gang på gang med, at vi begge to går overboard. Ikke økonomisk på gavefronten, for der er vi begge ret fornuftige, og så har vi simpelthen heller ikke råd til at lade den del løbe løbsk. Men måske også derfor, kommer det til at fylde mere, at drengen kan mærke, der er gjort noget ud af sådan noget som kage, servietter og skattejagt.

Således var jeg ret spændt på, om den sørgelige undskyldning for et postvæsen, vi holder os efterhånden, var i stand til at levere Pokemon partyware til tiden. Det var det så heldigvis.

Og Jon brugte selvfølgelig timevis på at bage kager til både børn og voksne, der holdt temaet, knægten havde bestilt og ikke mindst på at lave en skattejagt, der kunne tilfredsstille en flok 6-7-årige drenge.

A pro pos postvæsen, så lykkedes det sørme Postnord at levere et brev fra Københavns turistbureau med diverse gejl til vores forestående ferie. Vi skal bo i en lejlighed i centrum i en god uge, og så skal der eddermame leges turist for alle de penge, vi ikke har. Til alt held er der gode rabatter til både museer og transport i et Copenhagen Card, så sådan to har jeg købt.

Vi har også fejret vores 11 års bryllupsdag. Men en cafetur i midtbyen med en baby, der sov næsten hele tiden i sin Phil&Teds babyjogger, som Jon mente, han helt sikkert ville komme ud og løbe med, da vi i sin tid fik Tristan-Leander. Den har ALDRIG været ude og løbe, den babyjogger. Hverken med Tristan-Leander eller Sixten-Emil. Den har max fungeret som klapvogn, og det er egentlig ikke vildt meget. Men vi fik da testet, at den godt kan fungere som sove-vogn, når vi drager til Storbyen, så jeg er nok nedstemt mht. at tage barnevognen med.

Jeg har ryddet lidt op i et af porcelænsskabene. Og det er altså et stort projekt her på matriklen. Man kan ikke have for meget porcelæn! Har tre generationer af kvinder sagt før mig… Og så har jeg min moster, der er en knag til at gå på auktion, og som er særdeles gavmild. Følg evt. med på Instagram, christineaak, hvis du har hang til kongeligt porcelæn.

Og så har jeg været helt vildt imponeret af min førstefødte, der fik et stort ønske opfyldt til sin fødselsdag. Moster kom med den store pakke fra Lego Boost. Robot-Lego, hvor børnene lærer at programmere og kode, mens de leger med Lego. En intet mindre end fantastisk opfindelse. Tristan-Leander byggede selv robotten Vernie og gik i gang med at programmere ham via iPaden. Mor er stolt!

Noget i samme stil