Ugen der gik – 39/2018

Det var sådan set en historisk uge.

For det første døde Kim Larsen lige på falderebet, og aldrig så snart væltede hans udødelige klassikere ud af både radio og fjernsyn. Så der blev virkelig danset igennem i stuen af hele familien. Og grædt. For jeg græder altid over sådan noget. Både af rørelse over gode minder og over at tænke på de efterladte.

For det andet blev det også i denne uge, der blev monteret lys udenfor vores hoveddør. Det har så kun taget to år. To år hvor både vi selv og vores gæster er faldet ned af trappestenen gennem hele vinterhalvåret. Men i år bliver en tradition forhåbentligt brudt. I lang tid troede vi, vi skulle have nogle gamle skibslamper udenfor. Men der blev ved med at mangle en detalje, der liiiige skulle gøres ved dem, for at det kunne fungere. Så jeg tog en rask beslutning og brugte 160 kroner i Silvan på to billige lamper. Det er noget pangel, men de lyser fint, ser ud af mere, end de er, og der er sgu ikke nogen, der render med dem. Så mangler vi bare en ny hoveddør. Den er bestilt. Og nogen burde også feje for den. Men det kommer vel også en dag…

Og for det tredje så, som jeg skrev på Instagram, hvor man også er velkommen til at følge med, så var det også ugen, hvor jeg på helt zen-agtig vis pludselig stod og kunne matche samtlige singlesokker! Det sker ikke hvert år. Det varede så heller ikke mere end indtil næste vask, men alligevel.

Derudover udmærkede uge 39 sig ved at stå i tændernes tegn i den lille familie. Sixten-Emil har otte tænder på vej på en gang, og han tager det med oprejst pande, men har virkelig ikke lyst til at tygge ret meget, så det der med at blive rigtig grundigt mæt og sove godt og længe, det har der ikke været meget af på det sidste. Så både Jon og jeg går rundt og ligner zombier. Men det er en fase. Som man siger for at overleve med små børn.

Noget i samme stil