Mere pink med posten
Mit liv bliver beriget med lyserødt for tiden. Og hvor er det skønt!
Således kom posten med en blød pakke fra min søde gudmor forleden. Hende der strikker. Og strikker. Og er så sød til at påtage sig opgaven med at konvertere strikke-ønsker til virkelighed, hvis hun ved, man bliver glad. Det gør jeg! Megaglad faktisk!
Denne gang var det en lyserød cardigan. Den vakse læser vil måske genkende snittet. Modellen er nemlig den samme, som den jeg fik i foråret i en gråbrun farve, og som jeg har boet i siden.
Denne her er strikket med dobbelt garn af henholdsvis en bomulds/uldblanding fra Garnudsalg og en mohair fra Drops. (Ikke spons, har selv købt og betalt.)
“Du skal lige selv sætte knapper i.” Det er standardbesked i det håndskrevne kort, der altid følger med. Min gudmor ved nemlig, at jeg kommer fra en familie, hvor de seneste tre generationer af kvinder på min mors side aldrig har smidt en pæn knap ud, men tværtimod har rippet oceaner af gamle trøjer og frakker. Så der er rigtig mange fine imellem. Jeg tænker, denne cardigan kunne blive mægtig fin med nogle tussegamle i gyldent metal, som jeg ved, jeg har i skuffen. Jeg skal bare lige have dem gravet frem, og den slags kan godt tage lidt tid for tiden. (Damn, den baby suger megen tid, energi og hjernekapacitet!) Men ifølge sædvanligvis pålidelige venner og naboer, så lagde de virkelig ikke mærke til, at der manglede knapper, da jeg havde cardiganen på. Så jeg har tænkt mig at flytte ind i den – knapper eller ej 🙂
Leave a comment