Iværksættererfaringer – nyt initiativ på bloggen
For en måneds tid siden skrev jeg om vores start på iværksætterlivet. At det ikke var, fordi Jon havde et brændende ønske om at blive selvstændig, der gjorde udslaget for, at vi åbnede Arkitektur i Virkeligheden, men at det derimod handlede om, at for at få lov til at arbejde med det, han er uddannet og god til, var der ikke rigtig andet at gøre end at kaste sig ud i et liv som selvstændig og iværksætter.
Jeg gjorde mig tanker, om vi virkelig var de eneste, der var startet mere af nød end af lyst så at sige. Og jeg skal hilse at sige, at det var vi ikke.
Responsen var virkelig interessant. I første omgang fordi den kom i min indbakke og ikke som offentligt synlige kommentarer. Jeg ramte tilsyneladende et meget privat emne ved at spørge til baggrunden for, hvorfor folk havde taget valget om at åbne egen biks i stedet for at være lønmodtager. Og det overraskede mig faktisk en hel del.
Men der er altså flere derude, der ernærer sig som selvstændige, men som egentlig ikke føler, de har forstand på netop det. At være selvstændig. For det er et fuldtidsjob i sig selv at være sælger-Helge, et job i sig selv at være regnskabsafdeling, et job i sig selv at være marketingafdeling og alt det, der skal til for at drive en virksomhed, inden man rent faktisk når til det, man er god til. Og en virksomhed skal op i et vist gear, før der som en selvfølge er midler til at hyre hjælp til alt det, man faktisk ikke har hverken lyst til eller forstand på.
Det var virkelig interessant at høre fra de mennesker, der var så søde at skrive til mig på baggrund af mit indlæg om vores iværksætterhistorie. Samtidig med, at det pirkede til noget indeni mig. For hvorfor er det tilsyneladende et tabu, at man er selvstændig, men ikke et naturtalent, der bare kan få lortet til at lykkes? Hvorfor er det et tabu, at man er selvstændig, men egentlig higer efter al den tryghed, der ligger i at være almindelig lønmodtager? Hvorfor vil folk ikke skrive det i en åben kommentar, at de er ved at dø af skræk hver morgen for, om de taber en ordre, og at de hader salgsarbejdet og meget hellere bare vil koncentrere sig om det, de er gode til? Hvorfor er det et tabu, at man IKKE kan fortælle den helt fantastisk passionerede iværksætterhistorie, selvom man forsøger at bygge en virksomhed op?
Og som det sker, hver gang jeg møder et tabu, bliver jeg opsat på at sparke til det. For vi skal tale om alt det, der er svært. Når man taler om tingene, bliver de mindre farlige, og når man finder ud af, man ikke er alene, tør man ofte meget mere. Og fremfor alt finder man ud af, at man ikke er den eneste i hele verden, der er utjekket. Det er alle de andre også på et eller andet punkt. Det er udelukkende et spørgsmål om bluf og fup, hvis man påstår det modsatte.
Så derfor har jeg besluttet mig for at dele løbende ud af erfaringer, tips og tanker omkring vores iværksættertilværelse. Indlæggene bliver at finde under kategorien “Iværksætter”, og man er mere end velkommen til at komme med respons. Også selvom det er i postkassen, men allerhelst en en offentlig kommentar, så vi sammen kan gøre hinanden bedre og sparke til nogle tabuer!
Læs med i morgen om vores erfaringer med vigtigheden af at dyrke de mennesker, der taler en op og støtter det, man har gang i, samtidig med man skal lære at undgå dem, der gør det modsatte.
Leave a comment